Facade

Kontakt os

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale

Jes Jessensgade 5, Nykøbing F

Solgt

Charmerende murermestervilla med masser af sjæl – og plads til at sætte jeres eget præg

De klassiske røde facader, de sprossede vinduer, det røde tegltag og det levende formsprog vidner om en bolig med historie, personlighed og masser af ufortyndet charme.

Velkommen til Jes Jessensgade 5 – en karakterfuld villa/dobbelthus fra 1932, som gennem årene er blevet moderniseret, senest med et nyere køkken.
Her får I dog stadig muligheden for at sætte jeres eget præg og forme hjemmet, præcis som I ønsker det.

Huset fordeler sig over tre etager – stueplan, førstesal og kælder – og rummer tre gode soveværelser, et badeværelse og et gæstetoilet.

I stueplan træder I ind i en entré med trappe til førstesalen. Det nyere køkken fremstår lyst og indbydende – både gulv og loft er renoveret, og stilen er moderne med respekt for husets oprindelige sjæl.
Videre finder I to sammenhængende stuer med smukke plankegulve – ideelle til både hverdagsliv og gæstebud. Som noget helt særligt ligger et af soveværelserne i stueplan – perfekt som forældresoveværelse, kontor eller gæsteværelse. Et gæstetoilet afrunder etagen.

På førstesalen venter jer to rummelige og højloftede værelser samt et badeværelse – ideelt til børneafdeling eller hjemmearbejde i rolige rammer.
Kælderen byder på flere disponible rum.

Udendørs får I en nem og overskuelig gårdhave, hvor privatlivet er i højsædet. Her er både solrige og skyggefulde kroge, plads til afslapning og hyggelige grillmiddage, og bagerst i haven finder I en overdækket oase – ideel til ro og fordybelse.

Ejendommen opvarmes med fjernvarme og fremstår generelt i pæn stand.
✔ Tilstandsrapport, energimærke og elinstallationsrapport foreligger
✔ Vi anbefaler, at du gennemgår materialet inden fremvisning
✔ Vi ser gerne du har enforhåndsgodkendelse fra banken inden du booker en fremvisning.

Her får I en bolig med sjæl, atmosfære og en attraktiv beliggenhed – tæt på både midtby, skov, golfbane, svømmehal, skole, institutioner og indkøb – alt sammen inden for cykelafstand.
Kort sagt: Et hjem, hvor der er plads til både hverdag og drømme – allerede fra første dag.

Velkommen til – og velkommen hjem.

Jes Jessensgade 5, Nykøbing F

Solgt

LIGNENDE BOLIGER

KONTAKT OS PÅ

81618473 - INFO@NIELSENBOLIGER.DK