- Følg ej strømmen men følg med tiden!

Stiftet af ejendomsmægler Cecilie Nielsen

Jeg er uddannet ejendomsmægler MDE og ejer og driver Nielsen Boliger. Jeg er født, opvokset og uddannet i Guldborgsund og har som ægte falstring et indgående kendskab til lokalområdet – fra de velkendte kvarterer til de små, finurlige steder og skjulte perler på Lolland og Falster.

Jeg tror ikke på at følge strømmen for strømmenes skyld. Jeg tror på at følge med tiden. Branchen trængte til et frisk pust – både når det gælder service og priser – og det var netop dét, der motiverede mig til at gå mine egne veje.

Jeg er vokset op i den digitale tidsalder og arbejder effektivt og nytænkende, men uden at gå på kompromis med det klassiske håndværk, der ligger i ejendomsmæglerfaget. Derfor har jeg valgt at træde ud af de store, til tider lidt støvede kæder og i stedet skabe et forfriskende og mere prisvenligt boligsalgskoncept til gavn for boligsælgere på Lolland og Falster.

Nielsen Boliger drives i den helt rigtige ånd – ejendomsmæglerånden. For mig er arbejdet ikke bare et job, men en livsstil, hvor ønsket om tilfredse kunder – både købere og sælgere – er drivkraften i hverdagen. Jeg tager mig tiden, er tilgængelig og brænder oprigtigt for mit arbejde.

Virksomheden er uafhængig og ikke ejet af finanshuse eller bundet af eksklusive samarbejdsaftaler med banker, kreditforeninger eller forsikringsselskaber. Det betyder, at vores rådgivning altid er ærlig, uvildig og baseret på dine behov – ikke på andres interesser.
Her er frihed til at vælge, og løsningen skræddersys altid til dig.

Hos Nielsen Boliger fokuserer vi på det, vi er bedst til:

– at sælge boliger.


I samarbejde med Anna Martyn Photography er der taget professionelle billeder til hjemmesiden.

Kontakt os allerede i dag

Vi glæder os til at betjene din henvendelse.