Facade

Kontakt os

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale

Falkevejen 6, Gedser

Nyhed

Hyggeligt sommerhus ved skønne Gedesby Strand

Drømmer du om et fristed tæt på havet, hvor roen sænker sig, og feriestemningen indfinder sig året rundt? Så byder dette charmerende sommerhus i Gedesby Strand på de helt rette rammer.

Sommerhuset rummer hele 4 værelser og fremstår med gode faciliteter, der gør det oplagt til helårsbrug eller udlejning. Her er pilleovn samt gulvvarme i både stue og badeværelse, hvilket sikrer en behagelig temperatur – også i de køligere måneder.

Boligen er opført i 1985 og har haft samme ejer siden opførelsen. Det gør huset helt unikt og vidner om et sted, der er blevet holdt af og har dannet rammer om mange gode minder gennem årene.

Indenfor mødes I af en hyggelig og indbydende atmosfære med loft til kip, flotte lysindfald fra vinduespartierne og et dejligt opholdsrum, hvor familien naturligt samles.
De praktiske klinkegulve med gulvvarme gør samtidig huset nemt at holde.

Med de fire værelser er der god plads til både familie og gæster – eller mulighed for at anvende huset som en attraktiv udlejningsinvestering.

Bemærk, at der ikke er tilknyttet udlejningsaftale, og at indbo og inventar som udgangspunkt ikke medfølger, da sælger fortsat benytter huset.

Naturskønt og fredeligt område tæt på vandet
Sommerhuset er beliggende i det rolige og hyggelige sommerhusområde ved Gedesby Strand – et område kendt for sin afslappede stemning og smukke natur.
Her er kun ca. 800 meter til en skøn og børnevenlig badestrand, hvor lange sommerdage kan nydes med sand mellem tæerne og udsigt over Østersøen.
I nærområdet finder I Gedser, som byder på dagligvareindkøb, et hyggeligt røgeri samt færgeforbindelse til Tyskland. Derudover ligger Marielyst blot ca. 15 minutters kørsel væk med et større udvalg af butikker, caféer og restauranter.

Et sommerhus med sjæl, plads og en beliggenhed, der indbyder til afslapning og gode oplevelser året rundt.

Velkommen til og velkommen hjem.

Falkevejen 6, Gedser

Nyhed

LIGNENDE BOLIGER

KONTAKT OS PÅ

81618473 - INFO@NIELSENBOLIGER.DK