Mastefoto

Kontakt os

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale

Blishøjvej 3, Væggerløse

Nyhed

Stor 162m2 familievilla på lukket vej i Væggerløse – med mulighed for erhverv hjemme!

Velkommen til Blishøjvej 3 – en rummelig og velholdt etplansvilla, der danner de perfekte rammer om familielivet. Her får I en attraktiv beliggenhed på en lukket villavej i Væggerløse, hvor børnene trygt kan lege, og hvor hverdagen leves i rolige omgivelser.

Boligen fremstår i flot og velholdt stand med løbende moderniseringer og byder på en gennemtænkt planløsning med god plads til hele familien. Hjertet i hjemmet er det lyse køkken-alrum, hvor familien naturligt samles om madlavning, lektier og hyggelige stunder.
Her er der vandbåren gulvvarme – ligesom på boligens toiletter – som bidrager til en behagelig komfort året rundt.
I dag rummer boligen tre gode værelser, men der er mulighed for at etablere et fjerde værelse, hvis behovet opstår. Dertil kommer et badeværelse samt et gæstetoilet, så hverdagen fungerer nemt – også for den større familie.

- Huset opvarmes med fjernvarme.

En særlig kvalitet ved ejendommen er den separate afdeling, hvor der tidligere har været frisørsalon. Drømmer I om at drive liberalt erhverv hjemmefra, etablere klinik, kontor eller behandlerrum, giver boligen en oplagt mulighed for at kombinere privatliv og arbejdsliv under samme tag.
Har I en teenager i huset, er boligens indretning helt ideel. Her er nemlig gode muligheder for at indrette en separat teenageafdeling, så både unge og voksne får deres eget frirum – uden at gå på kompromis med nærværet i familien.
Udendørs venter en dejlig, ugeneret have med flere skønne terrasser, hvor sommerdagene kan nydes i fred og ro. Her er god plads til både leg, afslapning og hyggelige grillaftener med familie og venner.

Til ejendommen hører desuden carport med integreret udhus, en rummelig indkørsel med plads til bilen.

Beliggenheden er ideel for børnefamilien. Fra den lukkede villavej er der trygge stisystemer til skole, institutioner og indkøb, og både Væggerløses naturskønne omgivelser, Marielysts populære badestrand og Nykøbing F. ligger kun en kort køretur væk.
Her får I en bolig med mange anvendelsesmuligheder, masser af plads og en beliggenhed, hvor både børn og voksne kan trives.

Praktisk information:
Der er udarbejdet energimærke, tilstandsrapport og elinstallationsrapport på ejendommen. Vi anbefaler, at disse gennemlæses inden fremvisning.
Af hensyn til både sælger og processen ser vi gerne, at interesserede købere har en forhåndsgodkendelse fra banken inden booking af fremvisning.
Velkommen til Blishøjvej 3 – velkommen hjem.

Blishøjvej 3, Væggerløse

Nyhed

LIGNENDE BOLIGER

KONTAKT OS PÅ

81618473 - INFO@NIELSENBOLIGER.DK