Kontakt os
Bestil fremvisning
Bestil salgsmateriale
Tjørnevænget 31, Idestrup
Sommerhusidyl opført i 2001 - tæt på stranden – klar til nye ferieminder
På Tjørnevænget 31 i Sildestrup får I ægte sommerhusstemning fra første øjeblik.
Her er fuglesang i luften, egern i træerne og dådyr, der af og til kigger forbi haven.
Beliggenheden er skøn, og efter blot ca. 400 meters gang kan I stå med tæerne i sandet og nyde den friske havluft ved vandkanten.
Samtidig er I tæt på alle områdets ferieoplevelser. Indkøb, bager, slagter, restauranter, butikker og hyggeligt byliv kan nås på cykel inden for kort afstand.
Sommerhuset er opført i 2001 og fremstår klar til nye ejere, der ønsker et fristed med plads til både afslapning og samvær.
Boligen rummer 77 m² beboelse samt en stor udestue på ca. 27 m², som på BBR er registreret som overdækning.
Indenfor bydes I velkommen i entréen med adgang til husets badeværelse, hvor der er mulighed for installation af vaskemaskine og tørretumbler.
Herudover får I et soveværelse med dobbeltseng samt et godt gæsteværelse.
Køkkenet ligger i åben forbindelse med den hyggelige stue, hvor både brændeovn og varmepumpe skaber en behagelig atmosfære året rundt.
Her er plads til hele familien – uanset om ferien skal bruges på madlavning, brætspil, kreative projekter eller afslapning i sofaen med en god bog eller film.
Fra stuen er der adgang til det store disponible rum/udestuen, hvor mange af årets solrige timer kan nydes.
Her er der rig mulighed for hyggelige stunder med familie og venner over et glas vin, en kop kaffe eller et godt spil.
Udendørs venter en dejlig grund på hele 1.070 m² med god plads til leg, boldspil og afslapning i solen.
Derudover får I en stor indkørsel, et udhus med mulighed for både værksted og opbevaring samt et hyggeligt tehus, der bidrager til den helt særlige sommerhusstemning.
Praktiske oplysninger
- Indbo og inventar medfølger i handlen.
- Mulighed for hurtig overtagelse.
- Ingen eksisterende udlejningsaftale skal overtages.
- Af hensyn til sælger og en smidig proces ser vi gerne, at køber er forhåndsgodkendt af sin bank.
- Ejendommen er beliggende ud til Stovby Ringvej. Vi opfordrer derfor interesserede købere til på forhånd at tage stilling til, om beliggenheden matcher deres ønsker, inden der aftales fremvisning.
Velkommen til Tjørnevænget 31 – et sommerhus med plads til afslapning, nærvær og nye ferieminder.
Velkommen til. Velkommen hjem.
Indehaver
-
Cecilie Nielsen
-
Indehaver & Ejendomsmægler MDE