Kontakt os
Bestil fremvisning
Bestil salgsmateriale
Peter Freuchensvej 76, Nykøbing F
ÉTPLANSVILLA MED PERSONLIGHED, PLADS OG EN RIGTIG GOD ADRESSE
ÉTPLANSVILLA MED PERSONLIGHED, PLADS OG EN RIGTIG GOD ADRESSE
Peter Freuchensvej 76, 4800 Nykøbing F.
Drømmer I om en velholdt étplansvilla på Østerbro, hvor I kan flytte direkte ind – men stadig har mulighed for at sætte jeres eget præg? Så er denne dejlige villa fra 1967 med 130 m2 boligareal et rigtig godt bud!
Det er bestemt ikke tilfældigt, at mange drømmer om at bo på Østerbro. Her får I nemlig ro og tryghed i hverdagen, samtidig med at både bymidten, butikker, restauranter og kulturelle tilbud ligger inden for gå- og cykelafstand. Kort sagt: I bor fredeligt – uden at skulle pakke madpakke for at komme ind til byen.
Boligen byder på en klassisk og velfungerende planløsning, som man sjældent går galt i byen med:
• Fordelingsgang
• Tre soveværelser
• Badeværelse
• Køkken i delvist åben forbindelse med spisestuen
• Dejlig vinkelstue med charmerende, rå murstensvægge • Praktisk bryggers og entré
Her er plads til både familieliv, hyggelige middage og afslapning i sofaen – og samtidig gode muligheder for at modernisere og indrette boligen helt efter jeres egen smag.
Taget blev udskiftet i 2004, så den store og bekostelige post er allerede klaret.
Boligen opvarmes desuden med fjernvarme – nemt, behageligt og praktisk.
Udenfor venter en dejlig have med plads til både afslapning, leg og hyggelige sommerdage. Her kan børnene slå kolbøtter, de voksne nyde kaffen, og de grønne fingre få frit spil – hvis man altså er til den slags. Ellers kan man jo bare nyde udsigten fra terrassen.
Her får I ikke blot en bolig, men et hjem med personlighed, hjerte og masser af muligheder. Peter Freuchensvej 76 henvender sig både til børnefamilien, seniorerne og alle jer midt imellem, som drømmer om tryghed, ro og en god beliggenhed i et af byens mest eftertragtede områder.
Praktisk information:
Vi ser gerne, at interesserede købere er forhåndsgodkendte af banken. Vi anbefaler desuden, at energimærke, tilstandsrapport og elinstallationsrapport gennemgås inden fremvisningen.
Book jeres fremvisning allerede i dag – måske er det netop her, jeres næste kapitel skal begynde.
Velkommen til og velkommen hjem!
Indehaver
-
Cecilie Nielsen
-
Indehaver & Ejendomsmægler MDE