Kontakt os
Bestil fremvisning
Bestil salgsmateriale
Smalbyvej 11, Bangsebro
INGEN SMALLE STEDER PÅ SMALBYVEJ!
INGEN SMALLE STEDER PÅ SMALBYVEJ!
Smalbyvej 11, 4800 Nykøbing F.
Nu har I en enestående mulighed for at bosætte jer tæt på Nordbyskolen, skøn natur og hverdagens nødvendigheder – samtidig med at I får en herlig udsigt over åbne marker. Alt dette til en særdeles budvenlig pris på kun 995.000 kr.
Adressen hedder ganske vist Smalbyvej 11, men her er bestemt ingen smalle steder! Den klassiske bungalow er kendetegnet ved sin enkle og kvadratiske form, men bag det stilrene udtryk gemmer der sig store tanker om funktionalitet, lys og luft.
Ejendommen byder på 74 godkendte boligkvadratmeter i stueplan samt en kælder på yderligere 74 m² med en lofthøjde på ca. 190cm, som sælger har indrettet i boligstandard. Kælderen er ikke godkendt til beboelse, men tilsammen får I hele 148 etagemeter at udfolde jer på.
I stueplan venter et køkken med en skøn udsigt over markerne, en hyggelig stueafdeling med plads til både sofa- og spiseafdeling, et soveværelse samt et gæstetoilet. Herfra er der desuden udgang til en stor terrasse, hvor udsigten og de fredelige omgivelser virkelig kan nydes.
Kælderen rummer flere gode disponible rum, et badeværelse og et praktisk bryggers. Her er masser af anvendelsesmuligheder og plads til både hobbyer, opbevaring, hjemmekontor eller familiens øvrige behov.
Og så er der udsigten!
Baghaven ligger dejligt privat med åbne marker som nærmeste baggrund. Her får I fred, luft og ganske få naboer – uden at I behøver give afkald på en central og bekvem hverdag.
Området er en tryg og attraktiv base for børnefamilien. I kan gå eller cykle til både Nordbyskolen, daginstitutioner og den skønne natur i Bangsebro Skov. Pendleren kommer hurtigt på motorvejen, og efter cirka et kvarter på cykel kan I nyde caféer, restauranter og bylivet i Nykøbing F. centrum.
Her får I plads, privatliv, udsigt og en central beliggenhed – til kun 995.000 kr.
PRAKTISK INFORMATION
Vi ser gerne, at interesserede købere er forhåndsgodkendte af banken.
Vi anbefaler desuden, at energimærke, tilstandsrapport og elinstallationsrapport gennemgås inden fremvisningen.
Velkommen til Smalbyvej 11 – og velkommen hjem!
Indehaver
-
Cecilie Nielsen
-
Indehaver & Ejendomsmægler MDE