Udsigt

Kontakt os

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale

Kildevej 6, Skjoltrup

Nyhed

Ægte Morten Korch-idyl, bindingsværkshus dateret helt tilbage til 1777, i de mest betagende naturomgivelser!

Ægte Morten Korch-idyl, bindingsværkshus dateret helt tilbage til 1777, i de mest betagende naturomgivelser!

Langt væk fra byens støj og larm ligger Kildevej 6, omkranset af høje træer, hvor det stråtækte hus stille titter frem. Her nyder I ugenert udsigt over markerne og har samtidig kort afstand til Falsters smukke kyst. Naturoplevelser lige uden for døren.

Beliggenheden er noget helt særligt. Her får I landsbyidyl og smuk natur, omgivet af skove, åbne marker og kystlandskaber. I er kun ca. 10 minutters kørsel langs kysten fra den charmerende fiskerby Hesnæs med sin helt unikke beliggenhed ved Østersøen og få kilometer fra de naturskønne Corselitze Skove og det populære Pomle Nakke Traktørsted, der lokker med både udsigt og god mad.
Huset er løbende blevet opdateret med nyt køkken og helt nyt minirensningsanlæg, så det i dag fremstår med moderne komfort – uden at gå på kompromis med den oprindelige, landlige charme, som skaber en tidslomme tilbage til det gamle landliv.

Boligen byder på en optimalt udnyttet planløsning, hvor opholdsrummet danner et naturligt samlingspunkt for samvær og gode stunder. Herfra er der adgang til husets to værelser. De smukke plankegulve binder værelser og opholdsrum sammen i én fin helhed. Hertil kommer husets køkken og badeværelse.
Haven folder sig ud i flere hyggekroge, skabt naturligt af den veletablerede beplantning – perfekte steder at følge solen hele dagen igennem.

Boligen kan anvendes som flexbolig, og der er mulighed for hurtig overtagelse.

Tæt på hverdagens behov – og alligevel fredeligt.

Selvom I bor fredeligt og ugeneret, er der ikke langt til hverdagens fornødenheder. På blot ca. 7 minutter kan I nå indkøb, sportshal og kulturliv i Horbelev. Motorvejen mod København ligger cirka 15 minutters kørsel væk, mens Nykøbing Falster kan nås på omkring 25 minutter.

Her får I en ejendom, der kombinerer natur, plads og fleksible anvendelsesmuligheder – oplagt til jer, der drømmer om en rolig tilværelse med plads til egne idéer.
Velkommen til – og velkommen hjem.

Praktisk information

  • Hurtigt overtagelse er en mulighed.
  • Sælger fremviser selv. Vi ser gerne, at interesserede købere er forhåndsgodkendte af banken.
  • Vi anbefaler desuden, at energimærke, tilstandsrapport og elinstallationsrapport gennemgås inden fremvisningen.

LIGNENDE BOLIGER

KONTAKT OS PÅ

81618473 - INFO@NIELSENBOLIGER.DK