Facade

Kontakt os

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale

Solvej 49, Nykøbing F

Nyhed

Klassisk murermestervilla med herskabelige detaljer, moderne komfort og flot istandsat kælder – på attraktive Østerbro!

Smukke villaer hører hjemme på Østerbro i Nykøbing F. – og Solvej 49 er ingen undtagelse.

Her får I en indflytningsklar murstensvilla, hvor de klassiske detaljer er bevaret og nænsomt kombineret med moderne løsninger. Sprossede vinduer, rødt tegltag – som er skiftet i sælgers ejertid – egen indkørsel med carport samt en flot istandsat kælder er blot nogle af de kvaliteter, der gør boligen til noget særligt.

Villaens charme mærkes allerede ved ankomsten. De flotte fyldningsdøre med glas, de smukke plankegulve i næsten alle rum og den gennemførte stil skaber en helt særlig atmosfære. Huset er moderniseret med respekt for sin oprindelige sjæl og fremstår samtidig lyst, tidssvarende og indbydende. I bydes velkommen i entréen, hvorfra boligens gode rumfordeling folder sig ud. Køkken-alrummet udgør et naturligt samlingspunkt i hjemmet og har dør med direkte udgang til den store, hævede træterrasse – perfekt til sommerens måltider og hyggelige stunder med familie og venner.

Den store stueafdeling rummer både opholds- og spiseplads samt brændeovn. Her er god plads til hverdagslivet, og der er desuden mulighed for at etablere et ekstra soveværelse, hvis behovet opstår. Trappen til førstesalen er i sig selv en oplevelse med det smukke ovenlysvindue, som lader dagslyset strømme ind. På førstesalen fortsætter den særlige stemning med to værelser, der begge er indrettet med hems – en fantastisk detalje, der giver rummene karakter og ekstra anvendelsesmuligheder. Herudover finder I endnu et stort værelse samt et lækkert badeværelse.

Kælderen er ikke godkendt til beboelse, men fremstår i en særdeles flot boligstandard. Her får I flere disponible rum, bryggers og endnu et badeværelse, hvilket giver masser af plads til eksempelvis hobby, hjemmekontor, teenageafdeling eller opbevaring.

Solvej 49 er en spændende og alsidig bolig med mange muligheder – oplagt til førstegangskøberne, den pladskrævende familie eller den sammenbragte familie, der ønsker en central og stemningsfuld base tæt på alt.

Beliggenheden er noget helt særligt. Midt i det eftertragtede Østerbro-kvarter får I rolige og trygge omgivelser med kort afstand til byens caféer, butikker, skoler, daginstitutioner, kulturelle tilbud og grønne områder.

Praktisk information:
Af hensyn til både sælger og processen ser vi gerne, at interesserede købere har en forhåndsgodkendelse fra banken inden booking af fremvisning.

Velkommen til Solvej 49 – og velkommen hjem.

Solvej 49, Nykøbing F

Nyhed

LIGNENDE BOLIGER

KONTAKT OS PÅ

81618473 - INFO@NIELSENBOLIGER.DK