Kontakt os
Bestil fremvisning
Bestil salgsmateriale
Poppelvænget 9, Sdr Vedby
Indflytningsklar etplansvilla med shelter og udebruser i attraktive Sdr. Vedby Skovhuse
Moderne familievilla på lukket vej – tæt på natur, fællesskab og hverdagens muligheder!
På en blind villavej i det ældre og veletablerede parcelhuskvarter i Sdr. Vedby Skovhuse finder I Poppelvænget 9 – en skøn, opdateret og indflytningsklar familievilla med plads til både hverdagsliv, udeliv og gode stunder.
Det klassiske 60’er-parcelhus er gennem tiden forvandlet til en moderne og veldisponeret bolig, hvor familien kan slå rødder i rolige omgivelser med naturen tæt på.
Her er plads til børnenes cykler, leg og gæster i indkørslen – og et hyggeligt naboskab, hvor man hilser på hinanden.
Taget er skiftet i 2023 & huset opvarmes med fjernvarme.
Boligens 123 m² er praktisk indrettet med en stor og lys opholdsstue i åben forbindelse med køkkenet.
De gennemgående gulve og de gode lysindfald fra flere vinkler skaber en indbydende ramme om både hverdag og gæster.
Fra køkkenet er der adgang til et rummeligt bryggers med plads til vaskefaciliteter, opbevaring, sportstasker, fodtøj og familiens øvrige hverdagsliv.
I får desuden tre gode værelser samt et nydeligt badeværelse med gulvvarme.
Som en ekstra hyggelig bonus er der en udestue, der giver jer endnu et dejligt opholdsrum med kig til haven. Udestuen er ikke registreret i BBR.
Udenfor venter en overskuelig og solrig have på 709 m², hvor familien kan nyde livet under åben himmel.
Her er et lækkert terrasseområde med udebruser og shelter – perfekte rammer om morgenkaffen, sommermiddage, bålstemning og overnatninger under stjernerne. Villaen byder også på indkørsel samt et stort og yderst anvendeligt udhus til den handy type, opbevaring eller hobbyprojekter.
Hvad enten I drømmer om et roligt seniorliv tæt på golf og natur eller søger trygge rammer til familielivet, får I her en bolig, der kan favne det hele. Området har en aktiv beboerforening med arrangementer året rundt, og via de gode stisystemer er der cykelafstand til skole, institutioner, indkøb, idrætshal, golfbane, NFC, Nykøbing F. Zoo og Svømmecenter Falster. Samtidig er der nem adgang til offentlig transport og centrum af Nykøbing Falster.
Velkommen til Poppelvænget 9 – og velkommen hjem.
Praktisk information
Der foreligger energimærke, tilstandsrapport og elinstallationsrapport, som vi anbefaler gennemlæst inden fremvisning.
Af hensyn til både sælger og processen ser vi gerne, at køber er forhåndsgodkendt af sin bank.
Indehaver
-
Cecilie Nielsen
-
Indehaver & Ejendomsmægler MDE