Kontakt os
Bestil fremvisning
Bestil salgsmateriale
Krondyrstien 54, Væggerløse
Velkommen til Krondyrstien 54
For enden af en stille, lukket stikvej i det eftertragtede Dyrehaven gemmer der sig en lille perle.
Her, hvor høje fyrretræer danner rammen om hverdagen, fuglene synger fra morgenstunden, og naturen er nærmeste nabo, finder I et sommerhus med en helt særlig atmosfære. Et sted, hvor tempoet sænkes, skuldrene falder ned, og feriefølelsen indfinder sig, allerede når I drejer nøglen i døren.
Velkommen til Krondyrstien 54.
Lad jer ikke narre af de få kvadratmeter – for her får I fuld value for money. Hver eneste kvadratmeter er gennemtænkt og udnyttet optimalt, så huset føles både hyggeligt, funktionelt og overraskende rummeligt. Boligen byder på et nydeligt badeværelse, et lyst og indbydende køkken-alrum, hvor familien naturligt samles omkring spisebordet, samt en hyggelig stue med både brændeovn fra 2019 og varmepumpe, der gør huset anvendeligt året rundt.
Som en ekstra bonus får I et isoleret udhus i boligstandard (ikke registreret til beboelse), som giver masser af anvendelsesmuligheder – hvad enten I drømmer om gæsteafdeling, hobbyrum eller hjemmekontor. Derudover findes endnu et udhus med god plads til opbevaring.
Det er dog udenfor, magien for alvor udfolder sig.
De store træterrasser bliver hurtigt familiens naturlige samlingspunkt. Her kan I nyde morgenkaffen i solen, samle vennerne til grillmiddag, slappe af i loungemøblerne eller lade sommeraftenerne blive lidt længere under den åbne himmel. Efter en tur til stranden eller en gåtur gennem skovens stier kan I skylle sandet af under udebruseren og fortsætte feriedagen i fredelige omgivelser.
Beliggenheden er ganske enkelt fantastisk.
I bor ugeneret midt i naturen, men samtidig kun ca. 2 kilometer fra Marielysts hyggelige torv, restauranter, caféer, butikker og en af Danmarks bedste sandstrande. Her får I det bedste fra begge verdener – fred og ro, kombineret med byliv og ferieoplevelser lige i nærheden.
En stor del af inventaret og indboet medfølger handlen, så I hurtigt kan tage huset i brug. Kun enkelte personlige effekter medfølger ikke.
Praktisk info:
Sælger forestår selv fremvisninger af sommerhuset.
Af hensyn til både sælger og processen ser vi gerne, at interesserede købere er forhåndsgodkendt af deres bank inden fremvisning.
Kort fortalt
Krondyrstien 54 er ikke bare et sommerhus.
Det er stedet, hvor børnene leger barfodede på terrassen. Hvor grillen tændes på lune sommeraftener. Hvor skoven, stranden og stilheden bliver en naturlig del af hverdagen.
Et fristed, man længes efter hele året – og som er svært at forlade igen.
Velkommen til Krondyrstien 54.
Indehaver