Ravnevej 6, 4872 Idestrup - Billed

Kontakt os

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale

Ravnevej 6, Idestrup

Nyhed

- Ikke bare ét sommerhus, men to selvstændige afdelinger. Én helt særlig grund. Et fristed, man sjældent finder.

På Ravnevej 6 venter en ganske særlig sommerhusejendom blot få skridt fra diget og Marielysts vidunderlige strandliv.

Her får I ikke bare ét sommerhus, men to selvstændige afdelinger på en ekstraordinær, sammenmatrikuleret grund på hele 2.356 m².

Det er et sted, der emmer af ferieminder, nærvær og frihed.
En ejendom, som gennem mange år har været familiens private fristed – og som nu står klar til at danne ramme om nye generationers sommerdage, lange middage og små øjeblikke, man husker.

Hovedhuset er nænsomt ombygget i 1990’erne og byder på køkken med forbindelse til den hyggelige stue, hvor loftet går til kip, og brændeovnen inviterer til afslappede aftener efter en dag ved stranden.
Herfra er der adgang til den store udestue – et fantastisk samlingspunkt, hvor sommeren kan strække sig langt ind i de køligere måneder. Derudover får I tre gode soveværelser samt badeværelse.

Det separate gæstehus er opført i 2003 og fungerer som sin helt egen lille oase. Her er yderligere to soveværelser, badeværelse med mulighed for vaskemaskine samt sauna. Husene ligger tæt forbundet omkring det hyggelige gårdhavemiljø, men med den helt rigtige afstand til, at familien kan være sammen – og alligevel have plads til sig selv.

Udelivet får for alvor lov at fylde her.

Den store, grønne grund giver plads til leg, afslapning og sommerliv under åben himmel, mens flere terrassemiljøer – både overdækkede og under solen – gør det let at finde sin yndlingsplads dagen igennem.

Beliggenheden er rolig og tilbagetrukket fra områdets støj og summen, men stadig tæt nok på til, at I nemt kan cykle til Marielysts mange ferieoplevelser. Indkøb, bager, slagter, restauranter, butikker og hyggeligt byliv ligger alle inden for kort afstand.

Nyd alle de flotte billeder og plantegningen, de taler for sig selv, og vi lover at oplevelsen kun bliver endnu større og bedre, når huset opleves live.

Praktiske oplysninger

  • Indbo og inventar medfølger i handlen.
  • Mulighed for hurtig overtagelse.
  • Ingen eksisterende udlejningsaftale skal overtages.
  • Af hensyn til sælger og en smidig proces ser vi gerne, at køber er forhåndsgodkendt af sin bank.

- Velkommen til Ravnevej 6 – og velkommen hjem.

  • Indehaver

LIGNENDE BOLIGER

KONTAKT OS PÅ

81618473 - INFO@NIELSENBOLIGER.DK